Perler

Perler er naturens smukke mΓ₯de at beskytte sig pΓ₯, da perlemuslinger danner perlemor for ikke at blive beskadiget af indtrΓ¦ngende sandkorn. 

 

PERLER

Kvalitet er vores varemΓ¦rke. Derfor sΓ¦tter vi en Γ¦re i at bruge de bedste materialer i samtlige smykker. Samtidig vil vi gerne bidrage til en bedre og mere bΓ¦redygtig verden, hvor fair handel indgΓ₯r som noget naturligt.

Naturens utrolige krΓ¦fter projekteres i hver perle, som sidder i et smykke fra Heindorf Jewllery. 

 

Tahiti

De sorte perler hersker i mΓΈrket. Med sig fra Tahitis nattehimmel har de en kraft, der tiltrΓ¦kker bΓ₯de kvinder og mΓ¦nd. Som smΓ₯ runde spejle, kaster de lyset tilbage i alle retninger og krΓ¦ver opmΓ¦rksomhed. Nogle med facetter, andre i barokke former og atter andre med graveringer, der symboliserer urgamle tatoveringer. Alle kan tage natten i besiddelse.

South Sea

De meget vΓ¦rdifulde South Sea perler kommer i flere varianter. Den guld-lΓ¦bede perlemusling skaber nogle fantastiske perler, der i farve kan konkurrere med selveste guldet. De kommer i nuancerne creme, gul og guld. Den sΓΈlv-lΓ¦bede perlemusling er mor til de rene, hvide South Sea perler. I dens blΓΈde krop fΓΈdes perler i nuancerne hvid, sΓΈlvhvid, rosahvid og creme. 

Ferskvand

Denne perletype med den ovale form har altid stΓ₯et i skyggen af saltvandsperlen. Imidlertid har man efterhΓ₯nden lΓ¦rt at findyrke ferskvandsperler, sΓ₯ det nu er muligt at frembringe bΓ₯de barokke og runde former med smukke nuancer.

Cortez

Cortez perlen er den mest sjΓ¦ldne saltvandskulturperle i verden og dyrkes kun pΓ₯ Γ©n enkelt farm i det nordvestlige Mexico.

Kendetegnene ved perlerne er en meget intens glans og de helt unikke nuancer i alle regnbuens farver.

 

GOD SAMVITTIGHED

Hos Heindorf Jewellery gΓ₯r vi meget op i materialer, brugen deraf, hvor det kommer fra og hvordan er det blevet til. Vi gΓΈr vi vores bedste for at minimere den indvirkning, som vi har pΓ₯ miljΓΈet. Det gΓΈr vi ved at sikre, at materialerne sΓ₯ vidt muligt er bΓ¦redygtige, uden at gΓ₯ pΓ₯ kompromis med kvaliteten,sΓ₯ det fΓ¦rdige smykke kan bΓ¦res med god samvittighed. 

Inden for handel med materialer er meget bygget pΓ₯ tillid, derfor har vi kun leverandΓΈrer, som vi har tillid til. Vores leverandΓΈrer har et tΓ¦t samarbejde med folkene, som arbejder i minerne eller ude pΓ₯ perlefarmene De rejser derud, er med i processen, og de ved, hvordan arbejdet udfΓΈres. De kvalitetssikrer og er med til at fΓ₯ livet for arbejderne til at vΓ¦re sundt og ordentligt, og det vil vi som forretning gerne vΓ¦re med til at stΓΈtte op om. Vi fΓ₯r materialer af hΓΈjeste kvalitet - med god samvittighed.

 
 

MILJØVENLIGE PERLER

Vi har et tΓ¦t samarbejde med Marc'Harit omkring perler. Perler er naturens smukke mΓ₯de at beskytte sig pΓ₯, da perlemuslinger danner perlemor for ikke at blive beskadiget af indtrΓ¦ngende sandkorn.

Disse skinnende skatte fra dybet skal man tage vare om, ellers bliver de matte og triste. Men sΓ₯ snart de fΓ₯r kontakt med den bare hud, liver deres naturlige glans op igen.

Perlen er en af de Γ¦ldste Γ¦delstene i verden, og de blev opdaget af et af de tidligste mennesker i sΓΈgen efter fΓΈde. Lige siden har perlens historie og smukke glans betaget os – mennesket og perlen har altid vΓ¦ret tΓ¦t forbundet. 

I arbejdet med dyrkningen af bΓ¦redygtige kulturperler forsΓΈger man at skabe gode forhold for alle involverede, naturen, havet og menneskene, der arbejder pΓ₯ farmene. I Fransk Polynesien, hvor den smukke Tahiti-perle dyrkes, er perlefarmene underlagt regulativer fra regeringen for at beskytte natur- og vandmiljΓΈerne, hvilket ogsΓ₯ gΓ¦lder i Australien. I Indonesien, Filippinerne og Mexico, hvor henholdsvis hvide, gyldne og Gold South Sea perler, samt Cortez perler dyrkes, er der ingen regulativer fra nogle myndigheder, hverken miljΓΈ- eller arbejdsmΓ¦ssige forhold. Dog er nogle fΓ₯ perlefarme gΓ₯et i spidsen for at dyrke bΓ¦redygtige perler, og netop disse perlefarme har vores leverandΓΈr et tΓ¦t samarbejde med. 

Og hvad er en bΓ¦redygtig perle sΓ₯? Jo, ligesom man kan varmebehandle en Γ¦delsten for at Γ¦ndre pΓ₯ dens farve, kan man ogsΓ₯ behandle perler, sΓ₯ de fΓ₯r en ny farve eller et andet skΓ¦r. PΓ₯ en bΓ¦redygtig perle bliver der hverken rΓΈrt ved farve eller glans. Perlens fremstΓ₯r, som den gΓΈr, nΓ₯r den bliver taget ud af muslingen – skabt af naturen selv. 

Ønsker du at lΓ¦se og lΓ¦re mere om perler, kan du med fordel besΓΈge vores leverandΓΈrs hjemmeside: https://marcharit.com

 
 

FOREDRAG

Vi holder lΓΈbende foredrag pΓ₯ vΓ¦rkstedet, med forskellige temaer og forskellige foredragsholdere. Det kan for eksempel vΓ¦re om guld, diamanter, rubiner, safirer, perler eller hvad der nu er aktuelt for tiden. Det kan bΓ₯de vΓ¦re guldsmeden selv, eller en af vores leverandΓΈrer som fortΓ¦ller om deres rejser, arbejde og meget mere.

Tilmeld dig vores mailingliste hvis du kunne være interesseret i at deltage i et af foredragene.

 
 

Cortez Perler

Personligt har jeg en særlig forkærlighed for de smukke Cortez perler. Passionen for Cortez perlerne startede i 2022, hvor jeg introducerede dem her i mit atelier. Perlerne har en meget intens glans og nogle helt unikke nuancer i alle regnbuens farver.

Cortez perler anses for at vΓ¦re den mest sjΓ¦ldne saltvandskulturperle i verden og dyrkes pΓ₯ Γ©n eneste farm i det nordvestlige Mexico. Produktionen er begrΓ¦nset til knap 4000 perler Γ₯rligt af varierende kvalitet, hvoraf kun de bedste er bestemt til eksport. Samtidig er alle perler og mabe 100% bΓ¦redygtige.

Cortez kulturperlen finder man i den regnbuelΓ¦bede perlemusling β€œPteria sterna”. En musling, hvis fysionomi gΓΈr det meget vanskeligt at anvende den til at dyrke perler i. PΓ₯ trods af dette, er det lykkedes tre biologer at fuldende mange Γ₯rs anstrengelser, som gΓΈr at vi nu kan prΓ¦sentere denne uovertrufne skΓΈnhed blandt perler.

Kendetegnene ved cortez perlen er en meget intens glans og de helt enestΓ₯ende nuancer der spΓ¦nder i alle regnbuens farver. Perlerne har en mΓΈrk - eller lysegrΓ₯ grundtone, dertil en overtone i Γ©n eller flere af  regnbuens farver hvor, grΓΈn, lilla/lavendel, pistache, pink, blΓ₯, brun eller gylden blot er nogle af dem der kan nΓ¦vnes. Visse farver kan fΓ₯ tankerne hen pΓ₯ Tahiti kulturperler, som ogsΓ₯ fascinerer med sine naturlige mangefarvede nuancer, farvespillet er dog nok endnu mere nuanceret og subtilt i Cortez perlen.

Den regnbuelΓ¦bede perlemusling er lidt mindre end den sortlΓ¦bede perlemusling, hvor Tahiti kulturperlerne dyrkes i og Cortez perlen er derfor begrΓ¦nset i sin stΓΈrrelse pΓ₯ mellem 8 til 12 mm.

Vores perleleverandΓΈr Marc’Harit er Europas eneste distributΓΈr af Cortez kulturperler.


Tahiti perler

De sorte perler hersker i mΓΈrket. Med sig fra Tahitis nattehimmel har de en kraft, der tiltrΓ¦kker bΓ₯de kvinder og mΓ¦nd. Som smΓ₯ runde spejle, kaster de lyset tilbage i alle retninger og krΓ¦ver opmΓ¦rksomhed. Nogle med facetter, andre i barokke former og atter andre med graveringer, der symboliserer urgamle tatoveringer. Alle kan tage natten i besiddelse.

Den sortlΓ¦bede perlemusling (Pinctada margaritifera) finder man naturligt i lagunerne ved de Fransk Polynesiske atoller. ”Tahiti perlerne” er opkaldt efter den stΓΈrste af af de Fransk Polynesiske ΓΈer, Tahiti. Den smukke perlemor kan give perlerne en exceptionel glans - og kombineret med de enestΓ₯ende naturlige nuancer, fΓ₯r det perlen til at fremtrΓ¦de med en helt sΓ¦rlig intensitet.

Tahiti perlerne skiller sig ogsΓ₯ ud fra andre perler ved deres form og stΓΈrrelse. Formerne er uendelige i Baroque og Semi-baroque. Samtidig bevΓ¦ger de sig fra perler med cirkler, til de smukke drΓ₯ber og perfekte runde former. Sammen med de lysere South Sea kulturperler, er Tahiti perlerne blandt de stΓΈrste i verden – fra 8 til 16 mm. Med enkelte helt op til 20 mm.
Tahiti perlen med sin mΓΈrke, intense glans, er efter sigende et spejl, hvor i bΓ₯de dens bΓ¦rer og omverdenen kan spejle sig. Der ligger desuden en symbolik om nattens dronning, hvori det ubevidste og vores drΓΈmme glimter pΓ₯ tiltrΓ¦kkende vis.

Perler der bΓ₯de er maskuline og feminine.
Efter Tahiti perlerne kom frem, er flere og flere mΓ¦nd ogsΓ₯ begyndt at bΓ¦re disse. Hvor perlen ellers lΓ¦nge primΓ¦rt har vΓ¦ret forbeholdt kvinder. Med dens mΓΈrke farvetoner, har Tahiti perlen et imponerende maskulint udtryk. Hvis man besΓΈger Tahiti, vil man ogsΓ₯ kunne se ΓΈernes beboere, bΓ₯de mΓ¦nd som kvinder og unge som gamle bΓ¦re disse Γ¦dle stene med stolthed.


South Sea perler

…Eller som den ogsΓ₯ bliver kaldt β€˜Perlerne Dronning’, for den er i sandhed noget af en skΓΈnhed med sin helt dybe gule farve, der nΓ¦sten kan gΓΈre enhver i tvivl om det er en perle eller et stykke guld man stΓ₯ med i hΓ₯nden. Modsat kan de ogsΓ₯ vΓ¦re klare hvide med et nΓ¦sten sΓΈlv skΓ¦r, mere royalt kan det nΓ¦sten ikke blive nΓ₯r naturen kan spejle de Γ¦dle metaller. South sea kulturperler kommer fra enten den sΓΈlv- eller guldlΓ¦bet perlemusling, men lad dig ej narre af navnene for den sΓΈlvlΓ¦bede kan foruden den hvide farve ogsΓ₯ producere perler, der er mere creme, hvidrosa, hvidsilver og silver blue, af og til kan det overlappe med enkelte gule. Ligeledes kan det guldlΓ¦bede overlappe og producere enkelte hvide perler, men laver, ligesom den sΓΈlvlΓ¦bede, ogsΓ₯ perler, der er cremefarvede og selvfΓΈlgelig de gule og guldfarvede perler.

South sea kulturperler dyrkes i det nordlige Australien, Filippinerne, Indonesian og Myanmar. Hvert sit land eller omrΓ₯de giver et stΓΈrst udbytte af en bestemt farve - i Australien hΓΈstes der flest af de hvide south sea perler. I Indonesien og Filippinerne hΓΈstes der flest af de gule og golden og Myanmar er kendt for, til tider, at hΓΈste hvide perler med en rosa overtone.

Perlemuslingen, der pΓ₯ latin hedder Pinctada maxima, er den stΓΈrste perlemusling af alle. Den kan blive op til 35 cm og 35-40 Γ₯r gammel. Med sΓ₯ stor en musling bliver der ogsΓ₯ produceret nogle store perler - det mest almindelige er mellem 9-18 mm og kan blive op til ca. 20 mm. Exceptionelt har man set baroque south sea i helt op til 45 mm. Formerne pΓ₯ perlerne er mange og hver har et helt sΓ¦rligt udtryk, de findes selvfΓΈlgelig som runde, og de baroque er lige blevet nΓ¦vnt men sΓ₯ findes de ogsΓ₯ som semi baroque, oval, bouton, off round, drΓ₯beformede, cerkleret og selfΓΈlgelig ogsΓ₯ som keshi (se betydning under afsnittet om keshi).


Ferskvandsperler

Denne perletype med den ovale form har altid stΓ₯et i skyggen af saltvandsperlen. Imidlertid har man efterhΓ₯nden lΓ¦rt at findyrke ferskvandsperler, sΓ₯ det nu er muligt at frembringe bΓ₯de barokke og runde former med smukke nuancer.

Allerede for over tre tusinde Γ₯r siden kendte kineserne, til en muslings evne med at danne perlemor. Ferskvandskulturperlerne var oprindeligt kendt under navnet Biwa-perler, da de blev dyrket i den japanske sΓΈ Biwa. Disse perler var karakteriseret ved at vΓ¦re smΓ₯, riskornsagtige perler i hvidlige nuancer.

I dag dyrkes stΓΈrstedelen af verdens ferskvandskulturperler i Kina. Dyrkningsmetoderne kan variere meget og det gΓΈr kvaliteten af ferskvandskulturperler meget varierende. Derfor kan man finde mange ferskvandsperler, der har en relativ lav vΓ¦rdi. Men nogle steder har ogsΓ₯ fokuseret pΓ₯ at forfine dyrkningsmetoden, ligesom med saltvandskulturperler, sΓ₯ man i dag ogsΓ₯ kan fΓ₯ ganske fine ferskvandskulturperler. Det er stadig relativt kompliceret at opnΓ₯, fine, runde ferskvandskulturperler, derfor kan disse ogsΓ₯ opnΓ₯ en meget hΓΈj vΓ¦rdi.

FormmΓ¦ssigt er ferskvandsperler generelt mere ’kartoffelformede’ eller ovale - men de kan ogsΓ₯ vΓ¦re drΓ₯beformede eller runde. Barokke ferskvandskulturperler er bevidst dyrkede barok perler - modsat saltvandskulturperlerne hvor det er opstΓ₯et ved en tilfΓ¦ldighed.

I naturlige farver findes de i hvidlige, lavendel, rosa og fersken toner. Ferskvandskulturperler findes ogsΓ₯ i mange andre farver, man skal dog vΓ¦re opmΓ¦rksom pΓ₯, at disse andre farver altid er indfarvede.

De almindelige stΓΈrrelser ferskvandsperler starter helt nede ved 2 mm og op til 10 mm. Tidens forskning i stΓΈrrelser har dog gjort, at man ogsΓ₯ kan finde perler pΓ₯ op til over 20mm. Over 10mm bliver de helt runde dog meget sjΓ¦ldne.

AKOYA KULTURPERLER

I 1904-1907 startede den japanske entrepreneur Mikimoto Kōkichi med at kultivere perler, med andre ord, et forsΓΈg pΓ₯ at dyrke perler i perlemuslinger, ved at pode med en kerne. Hans utallige forsΓΈg bar til sidst frugt og de fΓΈrste perler, der kom ud af det var akoyakluturperlerne. Mange kender disse perler som den klassiske runde hvide perle.

Udover Japan, dyrkes akoya kulturperler i stor stil i Kina, Korea og senest i Vietnam, hvor man ved sidstnævnte ser et væld af fantastiske naturlige farver.

StΓΈrrelsen pΓ₯ den enkelte perle vil variere alt efter hvorfra i verden den kommer, men den mest almindelige stΓΈrrelse er mellem 4-8 mm, de findes ogsΓ₯ helt ned i 2-4 mm og 8-10 mm men dette forekommer i mindre grad og det er sjΓ¦ldent at man kan finde nogle helt op til 10-12 mm. Som nΓ¦vnt er akoya kulturperlen den som man kender som den klassiske, hvide, runde perle, men faktisk kan perlen ogsΓ₯ have skΓ¦ve former, som med et fagligt udtryk kaldes baroque samt keshi (se betydning under afsnittet om keshi). Ligeledes findes perlerne ikke kun i hvid men ogsΓ₯ i creme, hvidrosa, hvidblΓ₯lig, sΓΈlv, gul og pistachio - som alle er forekommet naturligt i muslingen.


Bearbejdning af overfladen pΓ₯ Perler

Graverede Tahiti-perler

De smukke mΓΈrke Tahiti kulturperler fra Fransk Polynesien er en favorit her hos Heindorf Jewellery. Tahitiperlerne har som minimum 0,8 mm tykt perlemorslag, som regel tykkere, hvilket gΓΈr det muligt at gravere og slibe i perles overflade. 

MΓΈnstrene som perlerne bliver graveret med, er inspireret af de traditionelle Fransk Polynesiske tatoveringer, og oftest vil man kunne se de samme mΓΈnstre i bΓ₯de tatoveringer og perler. Mange kender ogsΓ₯ perlerne som tatoverede perler. De smukke motiver illustrerer folkets tilknytning til naturen, havet, dyrelivet og deres mytologi. Man vil kunne finde mΓΈnstre med rokker, firben, skildpadder og bΓΈlgeskvulp, men bedst kendt, Tiki som efter sigende skulle vΓ¦re den fΓΈrste mand pΓ₯ jorden ifΓΈlge den polynesiske mytologi, og som i dag betragtes som vΓ¦rende en Γ₯ndelig beskytter. 

Graveringerne udfΓΈres i hΓ₯nden af gravΓΈrer og jo tykkere perlemoren er, desto mere markerede graveringer kan der laves. Og selvfΓΈlgelig alt efter gravΓΈrens dygtighed og perlens stΓΈrrelse vil der kunne laves mere eller mindre detaljerede mΓΈnstre. 

MΓΈnstrede perler

Er man til det grafiske, findes der ogsΓ₯ det der kaldes for mΓΈnstrede perler. Disse er ogsΓ₯ Tahiti kulturperler, men hvor mΓΈnstrene er mere abstrakte men samtidige ret genkendelige. De kan have overflader som ligner sneglehuse, agern, tulipaner eller noget helt andet, kun fantasien sΓ¦tter grΓ¦nser med disse perler. 

Facetterede perler

Sidst, men ikke mindst, findes der ogsΓ₯ facetterede perler. Man tΓ¦nker oftest at det kun er Γ¦delstene, der har facetter, men tro om igen for faktisk kan alle kulturperler facetteres, bare perlemorslaget er tykt nok. Facetterne, er som pΓ₯ Γ¦delstene, med til at perlerne fanger lyset og tilbagegiver smΓ₯ smukke glimt – tilfΓΈrer noget ekstra til de smukke skatte fra havet.