Kærlighed er bevidsthed

Bevidsthed er kærlighed

SPIRITUALITET

“Processen med at skabe smykker er den stærkeste meditation for mig. Der arbejder jeg på et andet plan i det skabende og kreative rum. Det er visdomsrummet for mig, hvor jeg er forbundet med universet og samtidig kan lægge en healingsvibration i det færdige smykket.”


 

SJÆLSBILLEDER

Et sjælssmykke er et særligt personligt smykke - der samtidig er et redskab til personlig udvikling. Gennem meditation arbejder jeg som kanal for den spirituelle energi. Under sessionen former sjælsbilledet sig sammen med budskabet, som jeg viderebringer. Dette bliver et healingssymbol for bæreren og en støtte videre gennem livet.

 
 

ENGLEN

Alle kan få brug for en engel. 

Troen på lykken kan godt bruge en støttende hånd af og til. Eller et strejf fra en vinge. 

Derfor har guldsmed Adam Mads Heindorf udført engle i guld og sølv i samarbejde med clairvoyant Anne-Marie Østersø, der har haft flere oplevelser med hjælpende engle.

Som nogle ved, er engle-universet meget stort. Derfor tilbyder Anne-Marie Østersø at bruge sin særlige indsigt til at finde netop din engel og lave dit englehoroskop. "Hvis jeg får oplyst din fødselsdato, vil jeg sende dig navnet på din engel og forklare, hvad den kan hjælpe dig med lige nu." Det bliver herefter din personlige støtte i livet, som du bliver mindet om, hver gang du ser på den. For når troen er stærk, får lykken vinger.

 
 

CHAKRA

Vi har lavet Chakrasmykker, for at du kan få Smykker med effekt. Med baggrund i årtusinders gamle viden om ”Det Energimæssige Menneske”, Jette Holms mange bøger og Adam Mads Heindorfs store kreativitet, har vi været tro over for chakrasystemet og de symboler, som understøtter os fysisk, psykisk, mentalt og spirituelt.

Vi har afstemt ædelsten, metal, udformning, farver og arketyper så smykket får det reneste udtryk. Fælles for symbolerne er, at deer universelle, så de påvirker os alle med samme effekt.

ET SMYKKE MED MINDST 4 FORSKELLIGE UDTRYK
Du har to sider af smykket med hvert sit symbol og med ædelsten på. Du kan derfor variere, hvilken side du ønsker at vise frem.

Desuden kan du tilkøbe andre sten, der matcher smykket, og hægte dem på den lille øsken under smykket.

HVAD KAN DU FÅ UD AF AT BÆRE CHAKRASMYKKERNE? 
Ved at bære Chakrasmykkerne aktiverer du den energi som det enkelte chakrasmykke repræsenterer. Det er vores ønske at støtte dig i at blive den bedste version af dig selv.

 
 

BUDDHA

Din personlige buddha figur kan laves med mange forskellige håndstillinger og ædelstene. Alt afhængig af hvilke energier og vibrationer du ønsker at arbejde med.

 
 

MALA BEDEKÆDER

Jeg laver personlige mala kæder på bestilling. Det startede med et projekt til fordel for tibet charity, i samarbejde med Jette Holm. Hvor jeg designede selve vedhænget til kæden og Jette sammensatte stenene til kæden ud fra farver og energi. Sidenhen har det udviklet sig til mange forskellige typer unikke mala kæder.

En Mala Bedekrans bæres oprindeligt af munke. Der er 108 perler på en krans, og den bruges, når munkene beder. Hver perle symboliserer hver gang, at de har sagt deres mantra.