Om mani padme hum

Personlig Mala | Symboler | Stene | Tibet Charity | Færdige kæder

MALA BEDEKÆDER

Jeg laver personlige mala kæder på bestilling. Det startede med et projekt til fordel for tibet charity, i samarbejde med Jette Holm. Hvor jeg designede selve vedhænget til kæden og Jette sammensatte stenene til kæden ud fra farver og energi. Sidenhen har det udviklet sig til mange forskellige typer unikke mala kæder.

En Mala Bedekrans bæres oprindeligt af munke. Der er 108 perler på en krans, og den bruges, når munkene beder. Hver perle symboliserer hver gang, at de har sagt deres mantra.

 Din personlige mala kæde

Jeg laver mala kæder på bestilling - designet ud fra dine ønsker. Det kan være du har en ide, et symbol eller ønsker at jeg kommer med et oplæg. Det kan også laves som et sjælsbillede, hvor jeg trækker essensen frem fra din personlige udviklingsproces og samler det i dit personlige healingssymbol. Mulighederne er utallige. Hvis du er interesseret, vil jeg anbefale at vi mødes her på værkstedet en dag og taler nærmere om mulighederne.

 Symboler

Der findes utallige symboler som kan bruges i en mala kæde. Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser. Det kan være en kugle, en trekant, en firkant, en buddha figur, et dyr, et chakra symbol, eller hvad end der betyder noget for dig. Som jeg nævnte ovenfor kan du også vælge at kombinere malakæden med et personligt sjælsbillede. Det vil give et stærkt redskab til personlig udvikling, som du kan vælge at arbejde videre med i meditation. Alt afhænge af hvor du er i din proces og hvad du ønsker.

På Mala kæderne til Tibet Charity er der graveret mantraet “Om mani padme hum” i overfladen af kuglen nederst. Det er et buddhistisk mantra, som betyder ’juvelen i lotusblomsten’.

Ædelsten & Krystaller

Det er helt individuelt hvilke stene, der vil være bedst til din personlige mala kæde. Det kan både være din yndlingssten vi bruger - eller det kan være en sten vi vælger, ud fra dit procesarbejde. Helt som du ønsker det.

Alle ædelstenene og krystaller udsender vibrationer og energier. De kan bruges til at heale, forstærke, støtte og meget andet. Jeg kan anbefale Jette Holms bog “Krystalnøglen” som et godt og overskueligt værktøj til at forstå stenenes effekt.

I en mala kæde er der virkelig mulighed for at arbejde med stenenes effekt. De 108 perler kan varieres med forskellig sten, alt afhængig af hvilken vibration du ønsker i smykket. Ligesom selve smykket der samler kæden kan dekoreres med ædelstene.

Stenenes farver hænger også sammen med hvilket chakra de resonerer i. Jeg har lavet en serie chakra smykker sammen med Jette Holm, som måske også kan være til inspiration i dit valg af stene til din mala kæde.

Jeg går generelt meget op i hvilke materialer der indgår i mine smykker. Du kan læse mere om mine primære ædelstene her. Ellers kan jeg selvfølgelig skaffe langt de fleste andre typer ædelsten og krystaller som du måtte ønske.

 Tibet Charity

Mala Bedekransene er et projekt, som jeg startede med Tibet Charity i 2017, da de havde 20-års jubilæum. De ringede til mig en dag og spurgte, om jeg ville samarbejde med dem, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg kontaktede straks Jette Holm, Danmarks ukronede krystaldronning, der er ekspert i krystaller og ædelstenes energier og sammen gik vi i gang med at designe og udvikle de nye kæder - baseret på en tusind år gammel tradition.

En Mala Bedekrans bæres oprindeligt af munke. Der er 108 perler på en krans, og den bruges, når munkene beder. Hver perle symboliserer hver gang, at de har sagt deres mantra. Mala bedekransene for Tibet Charity skaber derved en forbindelse til Tibet og munkene i Tibet.

Kuglen på mala kæden er inspireret af Tibet Charitys logo med fire små hjerter der danner firkanter sammen. De går igen hele vejen rundt om kuglen. Øverst har jeg graveret det buddhistiske mantra “Om mani palme hum” på sanskrit.

Tibet Charity gør en kæmpe forskel for de tibetanske beboere i Dharamsala, som har fået bedre sygevæsen med læger og hjemmesygepleje, bedre dyrevelfærd. Og så er der blev bygget en skole, der giver de lokale børn og unge en uddannelse i blandt andet, engelsk.

i 2019 rejste jeg med Tibet Charity til Dharamsala i Indien. Det var en fantastisk og lærerig rejse på mange planer. Ikke mindst at komme på besøg hos HH Dalai Lama. Hvis du har lyst til at læse mere, fortæller jeg om rejsen på bloggen lige her.

Færdige mala kæder

Her er et lille udvalg af færdige mala kæder til inspiration.