
Smykkekollektioner
Smykker med sjæl
Denne side viser et udvalg af vores smykker – i butikken kan du se endnu flere. Alle smykker kan tilpasses individuelt med dit valg af ædelmetal, ædelstene og design. Kontakt os for at høre nærmere.
SMYKKEKOLLEKTIONER
Guldsmed Adam Mads Heindorf er mester i at lave personlige smykker. Med inspiration fra et mystisk og unikt univers bliver hans kreationer fyldt med symbolik. Det er smykker, der egner sig til at blive fortolket som et digt og beundret som et kunstværk, og ikke to personer læser symbolerne ens.
Aum
For nogle står AUM for livets mening. Det er lyden af universets oprindelse – en forening af alt materielt og spirituelt. Hvis alt bliver reduceret til det absolutte minimum, er kun AUM tilbage. Som symbol er det mikroskopisk i universet, men lyden fejrer selve livets oprindelse. Større bliver det ikke, mere diskret bliver det ikke. Bare sig det - AUM.
Bamsen
"En bamse om halsen er en beskytter og en trofast ven. Med sit nuttede udseende rækker den ud til alle og siger: "kram mig, elsk mig!" Og gør det bare, vi trænger til det. Alle kan bamse sig til lidt mere kærlighed."
Buddha
Buddha betyder “Den opvågnede”. En person der er vækket fra uvidenhedens søvn og ser tingene som de virkelig er. En person der ved alt om fortid, nutid og fremtid - direkte og samtidigt. Buddha er fuldstændig fri for fejl og mentale forhindringer. Der er ingen tvivl om at hans læringsmetoder gav mental fred til mennesket - både ved opførelse af guddommelige billeder, tilbedelse og meditation.
Chakra
Vi har lavet Chakrasmykker, for at du kan få Smykker med effekt. Med baggrund i årtusinders gamle viden om ”Det Energimæssige Menneske”, Jette Holms mange bøger og Adam Mads Heindorfs store kreativitet, har vi været tro over for chakrasystemet og de symboler, som understøtter os fysisk, psykisk, mentalt og spirituelt.
Cirklen
Universet består af runde kloder, der bevæger sig i cirkler. Det hører aldrig op. Derfor er uendeligheden indskrevet i cirklens form. Den er uden begrænsninger og fuld af muligheder.
Corpus
Kroppen er menneskets brynje, der beskytter vores bløde indre. Den inspirerer til både videnskab og lidenskab. Set med kærlighedens briller er vi alle perfekte - for kroppen er sjælens bolig.
Drømme
I drømme kan alting ske. Drømme gør os glade, for med fantasien kan vi opnå alt i livet. Og vi kan ikke leve uden - kun med drømme er vi hele mennesker.
Elefant
Elefanten er et af klodens klogeste dyr. De har en legendarisk hukommelse, en mystisk sjette sans og et legende væsen. Med deres rolighed, styrke og omsorg har de altid været en af menneskets tro støtter. I livet burde alle have en elefant - i sølv, i guld, i tankerne.
Elverhøj
Hvor alferne hører hjemme, bobler det med magi. I deres hænder bliver blomster, blade og frø til et væld af fantasifulde smykker. Kom med til feernes fest.
Englen
Alle kan få brug for en engel.
Troen på lykken kan godt bruge en støttende hånd af og til. Eller et strejf fra en vinge.
Evighed
Hjerter kan smelte, ædelmetal kan smelte. Og nye former opstår - af ægthed, i evighed.
Galaxe
Så let som luft, så smuk som universet. En fjern galakse viser sine funklende stjerner i en verden, hvor æstetikken er enehersker. Rejs med på en drøm.
Griff-Klo
"I mere end 6.000 år har mennesket fortalt historier om den mytiske grif. Halv løve, halvt ørn. Et symbol på styrke og frihed, der bl.a. bruges som vogteren af de største værdier i livet. Som vores klode og vores hjerte."
Hjerteblod
Kærlighed er den største kraft i verden. Den overgår alle våben og overlever alle krige. Den kan blive revet itu, men kan også heles igen. Hvor der er kærlighed, er der håb for os mennesker.
Hjertet
Symboler kan sige mere end 1000 ord - og det mest kendte er nok hjertet. Det står for kærlighed til kærester, venner og familie - eller til dig selv. Det er evigt, det er ægte.
Kakao
På latin hedder kakao Theobroma cocoa; 'Gudernes Spise'. For os mennesker har den sydamerikanske frugt i århundreder bragt os to ting; rigdom og nydelse. I guldsmedens hænder er frugtens smukke former forvandlet til en tidløs smykke-serie, der yderligere tilføjer skønhed og æstetik. Som sendt fra himlen.
Kors
I 2000 år har korset været symbolernes symbol. Det er et af de ældste, offentlige tegn i vores kultur. Det viser hengivenhed og indre balance. Men hvad troen virkelig betyder, er noget helt privat.
Kranie
At være eller ikke være. Som Shakespeare og Hamlet har vi alle tænkt store tanker. Og kraniet er tankernes brynje. Herinde ligger svaret: Vær den, du er.
Kviste
Som små, gyldne kviste i skovbunden lægger ringene sig om dine fingre med fine dråber af dug - i sarte lilla, blå og gule nuancer. Alene eller diskret samlet i en buket.
Kærlighedsringen
Både rigdom, magt og karriere må blegne ved siden af det, der er allervigtigst, nemlig kærligheden. Uden den er vi intet. Mennesket er skabt af kærlighed, med kærlighed, til kærlighed. Sig ja til livet.
Livets Ring
Vi er alle forskellige. Alligevel ligner vores liv hinanden fra vugge til grav. Og måske igen fra grav til vugge? Ringen er det stærkeste symbol på uendelighed. Noget der skal bestå. Kærlighed, venskab og fred – i evighed.
Lotusstjernen
Mennesket har altid brugt symboler. De er små påmindelser om vores identitet, vores holdninger og ikke mindst vores tro. Det er personlige tegn, der betyder noget særligt for den enkelte.
Lykkering
Lykken er som et kys af en vind, et lille pust af kærlighed. Måske ligger lykken gemt i en sten? Et minde fra en fortid, et ønske om en fremtid. I lykkens favn kan alting ske.
Mala Bedekrans
En Mala Bedekrans bæres oprindeligt af munke. Der er 108 perler på en krans, og den bruges, når munkene beder. Hver perle symboliserer hver gang, at de har sagt deres mantra.
Myriader
Det pibler og bobler. Som nyfødte små kloder vælter de frem. Et lille nyt univers af livsglæde. Rejs med.
Nilen
Man siger, at der i Nilens vand flyder tusindvis af ædelstene - men kun for dem, der kan se dem. Nil-ringene er som flodlejer, hvor diamanter funkler på den tørre bund. Og her kan alle se dem.
Ordblid
"Når man skal holde styr på hele 28 bogstaver, kan man godt blive lidt ordblød. Kærlig hilsen fra en ordblid".
Papyrus
Siden starten på menneskets civilisation, har vi brugt symboler. Hieroglyffer, runer, tegn - som mystiske beskeder fra en ukendt verden. Med en papyrus bliver du mindet om det, der er vigtigt lige for dit liv; følelser, håb, styrke. Fra dig til dig - i evighed.
Reiki
Langt om længe har vi fået indsigt i Orientens mystik. Dette energi-symbol var tidligere forbeholdt særligt højt placerede inden for Reiki ordenen. I dag vi ved, at symbolet hjælper til at dirigere energi - ud eller ind, til at åbne op eller afslutte. Brug det til netop dit formål - ud over at pynte om halsen.
Rosenborg
'Eventyrlige sale, draperede i drømme-slør. Mystiske søjlegange og hemmelige tårnværelser. I svøbe af blomster og torne, Rosenborg Slot.'
Skovkrat
Organisk og uforudsigeligt slynger grene og kviste sig mellem hinanden - og pludselig dukker noget op; en ædelsten, en perle. En skat fra skovens krat.
Stjernehimlen
Stjernerne løber som en glitrende flod over den sorte himmel og inspirerer vore tanker i natten. År efter år, liv efter liv. Så mystisk som universet, så uendeligt som drømmene. Mørket opløser grænserne og forener jorden og himlen. Om natten er alting ét.
Tilfældige hjerter
En fremmed, et møde, en skæbnedag. En kærlighed, der opstår ud af intet – og dog varer evigt. Så tilfældig, så ægte – og alligevel måske kun en drøm?
Trolde
Som hentet op fra en trolde-grav ser smykkerne ud, som har de været brugt til mørke ritualer og ældgammel magi. Jo mere de bliver brugt og jo mere patina de får, jo mere styrke giver de ejeren. Ikke alle trolde kan tæmmes.
Tvillinger
Alle har en tvilling. Nogle er født med én, andre har en hemmelig tvilling. Tvillingeringene er udført som to slanger, der snor sig side om side, ens og dog forskellige. Men altid i harmoni.
Universet - Mars
Trangen til at udforske er en ur-kraft i mennesket: Den indre rejse, de fjerne galaxer. Vi søger med mikroskop og satellitter; i fortiden og fremtiden. Sammenhænge bliver afsløret og udvider vores forståelse. Vi søger grænserne for universet - og måske uendeligheden i livet?
Universet - Venus
Trangen til at udforske er en ur-kraft i mennesket: Den indre rejse, de fjerne galaxer. Vi søger med mikroskop og satellitter; i fortiden og fremtiden. Sammenhænge bliver afsløret og udvider vores forståelse. Vi søger grænserne for universet - og måske uendeligheden i livet?
Valhalla
Mytologi, symboler og tegn. Lige siden vikingetiden har vi elsket at bære smykker med en særlig betydning. Og 1000 mand kan ikke vide så meget, som én enkelt kan tro. I et Valhalla-smykke er alting muligt.
Oceanet
Langt nede på bunden af de 7 verdenshave findes en ukendt og mystisk verden. Fantastiske skabninger og gevækster lever i mørkets ufremkommelige kløfter. Her er vi fremmede, her møder vi dybets hemmeligheder. En verden af skønhed i oceanet.
Blade
Som blade i vinden bærer hvert smykke en fortælling om forvandling og forbindelse. En hyldest til naturens rytme – til det, der falder, spirer og vokser igen. Skabt til at minde dig om ro, frihed og liv i bevægelse.
Adamas Blomsten
Adamas betyder diamant.
Vi bærer alle i os, vores egen unikke sjælsdiamant. Fra den uslebne sjæl til den skinnende sjæl.
I spiritualitetens tjeneste vil vi i fremtiden stå som rene sjælsdiamanter.








